«

»

Der er masser af dem og Smedens kat døde af dem …….

Piiiinligt……. dårlige undskyldninger, naturligvis.

Og det er med slet samvittighed, at jeg i dag taler med beboere som mildt og venligt påtaler mine forglemmelser, nemlig status på rottesituationen og en mere generel status på, hvor er vi for tiden og lad mig være helt ærlig omkring det, det er sq ikke godt nok!! Det har stået på min todo-liste de sidste 4-6 uger, men jeg er aldrig kommet til det, jeg har haft rygende travlt – jeg beklager tusindefold!!

 

Hvad sker der så i butikken for tiden?

a) Jo, bestyrelsen har netop indgået aftale med de sidste års sneryder om, at holde vores veje og fortove fri for sne og dette efter de samme vilkår som de øvrige år.

b) Bestyrelsen har netop haft 1 års gennemgang af vores veje og arbejder forsat på projekt “Fremtidens veje”, som dog desværre har taget lidt længere tid end planlagt. Det er særligt forhold omkring planteøerne og de store lastbiler som volder problemer. Der er også tvivl om, om vi kan nå at skifte fliser inden frosten rammer os, men vi prøver forsat at nå det.

c) Rottesituationen lader til, at være gået lidt i sig selv. Vi har forsat giftbokse stående forskellige steder, men der har ikke været observeret rotter i vores område i lang tid, ligesom de heller ikke høres længere. Man må derfor nok kunne konkludere, at så var det heller ikke værre. Der har været arbejdet med et fællesindkøb af rottespærre til parcellernes kloakker, det har vist sig ikke at kunne gøres billigere end den oprindelige udsendte pris og den er så lav, at der ikke er nogen volumenrabat at hente. Derfor, overvej at bestille den på dette link: http://www.starvvs.dk/shop/rottesikring-614c1.html og når jeg skriver overvej, så handler det blot om, at det måske reelt slet ikke er nødvendigt :-)

d) Der er forsat nogen der har problemer med, at modtage informationsemails fra hjemmesiden, de testkonti bestyrelsen har sat op virker efter hensigten og der er helt tydeligt et stigende besøgsantal på hjemmesiden samme dag og dagen efter en given nyhed er blevet udsendt. Så det giver ingen mening, at ikke alle modtager nyhedsmailen og hvad værre er, vi har ingen anelse om hvor fejlen skal findes :-(

e) Vi prøver, at udbrede kendskabet til nabohjælp.dk og få flere og flere beboere til at bruge dette, for uden en rimelig høj tilmeldingsprocent har det ikke den fornødne effekt. Har du brug for råd eller hjælp i den anledning er du velkommen til, at henvende dig til formanden, så kigger vi på det sammen. Har du ikke tilmeldt dig nabohjæp.dk, så gør det med det samme ……..

 

Summasumarum, snevejr i Farum: Der sker en masse, men der er gået forlænge mellem nyhedsbrevene – jeg beklager!!

 

Skulle du sidde tilbage med en tanke der går på melodien: “Jamen, hvad er det ham formanden har så travlt med, udover Villabyen Hindholm??” Ja, så kan jeg da fortælle, at vi har lige fået lokaler til Amager MiniRace, et sted hvor børn og voksne kører med racerbane. Jeg rejser rundt i Danmark og holder foredrag om forskellige emner udover mit almindelige job – næste gang er 5/12 på Kulturzonen – og sluttelig, så bruger jeg en del tid på fotoarbejde og research på fremtidige foredrags- og rejseprojekter, det kan man om interesseret bl.a. følge med i her: https://www.facebook.com/DaneOnTour. Så der er godt gang i den lille gryde ;-)

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: