YouSee: Så er det tid!!

Sig nærmer tiden, hvor bestyrelsen har brug for en tilkendegivelse af, om du/I vil være med i en fælles KabelTV-ordning eller om du/I vil “klare jer selv” :-)

Vi er nu i dialog med andre grundejerforeninger om, hvordan vi kan arrangere os, så prisen bliver så attraktiv som muligt og det er derfor supervigtigt, at vi hører skriftligt fra dig/jer nu.

Derfor: Send en email til ms@definitivt.dk og skriv fx i emnelinien: “V30: Vil gerne være med i en fællesordning – fuld pakke, telefoni og internet.”

Skal der indhentes en samlerabat, så er det nu den skal hentes. Man kan sagtens lave en aftale med YouSee som enkeltstående grundejer, men det bliver i så fald til listepriser – har du allerede bestilt KabelTV, Internet med/uden Telefoni, så er det ikke for sent, at være med i fællesaftalen, du skal bare give os besked ;-)

Når bestyrelsen har et overblik, vil vi gå i dialog med de nærmeste ejerforeninger om, hvordan vi i fællesskab opnår den bedste rabat. Bemærk iøvrigt også, at du/i frem til 1/1 sparer 500 kroner på installationsprisen af forsyningskablet – efter 1/1 vil prisen være 3.595 kroner inkl moms ex gravearbejder.