Bekymrende tider

Jysk Vagt tyvGrundlæggende ville jeg helst være fri for at skrive dette indlæg, både fordi jeg gerne så virkeligheden anderledes, men også fordi virkeligheden på tekst kan opleves mere voldsom og ubehagelig.

Situationen er dog den, at vores lokalområde i den senere tid har været plaget af indbrud, i denne uge alene har der været indbrud i 2 huse på Vosborgvej og man bør derfor træffe sine forholdsregler dsv checke at alt er låst når man forlader huset, gør indgangsveje for tyvene så besværlige som muligt og evt investere i en alarm.

Lad det være sagt med det samme: Vil de ind, så kommer de ind, men ved at gøre det så besværligt som muligt kan det være, at de dropper projektet og drager et andet sted hen.

 

I bestyrelsen har vi flere gange agiteret for, at man tilmelder sig nabohjælp.dk (nabohjælp.dk) og har man ikke allerede gjort dette, så er det en god anledning til, at gøre dette med det samme. I nabohjælp har man også mulighed for, at få og give besked, hvis der observeres mistænkelige personer i område. Skulle du mangle en “nabohjælper”, så er du altid velkommen til, at invitere formanden – han smutter gerne forbi og kigger til dig hus, hvis du er på ferie eller på weekend :-)

 

Har man Facebook kan man også tilmelde sig gruppen “Løjtegårdskvarterets Nabohjælpsgruppe” (https://www.facebook.com/groups/598156480220514/) og her dele erfaringer og måske få nogle gode indspark til, hvordan man kan gøre livet surt for dise ¤#¤&%”!”((¤ personer.

Ser du nogen i området som lusker omkring, så hold øje med dem og lad dem ser se, at du har set dem – hvis du ikke er tryg ved dette, så ring til politiet og forklar dem, at området har haft flere indbrud og at der nu cirkulerer mistænkelige personer rundt.

Tal som minimum med dine naboer så du ved, om de venter håndværkere eller gæster fra udlandet, så du bedre kan reagere korrekt, hvis du ser “noget mærkeligt”.

 

Lad os satse på, at det vi står i lige nu er hurtigt overstået!!!